Ide om smartere tidsregistrering i e-conomics via Excel Add-in

En Idé kommer til verden

In Nyheder by Karsten OlsenLeave a Comment

I dag har jeg fået en helt almindelig gammeldags idé. Egentlig opstod den fra en irritation eller en ”det må kunne gøres smartere”.

Det hele startede med, at jeg var i gang med at fakturere kunderne for vores arbejde her i Sanocast ApS. Vi sælger konsulenttimer. Normalt fremsender vi en opgørelse over timer til kunden sammen med fakturaen en gang om måneden.

Tidligere har jeg blot registreret mit eget timeforbrug i et lille excel ark for hver kunde. Det har fungeret fint, men over de seneste 2 år er vi dog blevet flere konsulenter her i Sanocast, og den månedlige opgave med at flette timesedler og fakturere er blevet lidt mere bøvlet. Det må da kunne gøres smartere.

På sin vis kunne det være smart med et system, hvor hver konsulent selv kunne registrere sine timer løbende i et fælles system. Vi bruger regnskabssystemet e-conomic, og jeg begyndte derfor at lede efter en god løsning, der skulle kunne virke med e-conomic…

Der er en masse løsninger, feks. Intempus og Kala og mange andre, men hvilken skal man vælge og vil de passe til vores behov?

Vi prøvede et system kaldet Kala, som bestemt var smart. Der var dog et par downsides. Den ene konsulent var ikke så meget for at registrere i et nyt system, men ville hellere fremsende sit excelark som sædvanligt og en anden konsulent var ikke så meget for idéen om at registrere f.eks dagligt eller ugentligt, men ville derimod hellere blot gøre registrere en gang imellem. Derudover var der også andre downsides, eksempelvis at alle timer blot ville blive konteret på en bestemt konto i økonomisystemet samt at der også skulle betales en eksta licens for hver eksterne konsulent.

Jeg ville helst ikke gå glip af alle rapporteringsmulighederne i e-conomic – ej heller den fleksibilitet e-conomics projektstyringsmodul giver. Hvis bare det ikke var så besværligt at registrere timer for flere personer.

Idé : tidsregistrering til e-conomic

Efter kort at have overvejet om vi skulle benytte systemet alligevel kom jeg frem til at vi som garvede udviklere da selv må kunne lave en passende løsning, som vil passe til vores nuværende behov. Hvem ved måske er der andre derude i det ganske danske land har samme behov. Så her er idéen:

  1. Undersøg mulighederne for at udarbejde en simpel løsning til tidsregistrering til eget brug
  2. Undersøg om der er andre virksomheder der søger en smartere måde at registrere timer i e-conomics på.
  3. Hvis der er et marked, så udvikler vi et nyt lille niche-produkt til e-conomics.

Jeg har travlt med alle punkterne og hører meget gerne om dine erfaringer. Bruger I e-conomic og består jeres forretning i at sælge timer? Har I samme udfordringer eller har I fundet en god løsning der passer til jer?

Har I fundet nogle smarte Apps der kan hjælpe jer? Skriver I manuelt timer på fakturaerne eller bruger I projektmodulet? Skriv meget gerne om dine erfaringer.

Dbh. Karsten Olsen
– en mand med en idé

Opdatering 23-05-2019: Efter jeg skrev ovenstående er vi kommet lidt videre. Nu er vores prototype i luften! Du kan se en kort intro her: https://youtu.be/TC_WdEjAsRM og du er også meget velkommen til at prøve vores løsning til nem tidsregistrering. Det er helt gratis for alle der downloader inden August: www.sanocast.dk/timemanager

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.